Afrejse med Singapore Airlines fra Kastrup via Singapore til Bali med ankomst næste dag, lokal tid.
1. dag (beregnes efter ankomst)
Efter ankomst på Bali bliver vi mødt at vores lokale agent. Herefter transfer til hotel Cahaya Dewata i Ubud. Velkomstcocktails. Eftermiddagen er til egen disposition, og vi samles til aftensmad på hotellet.
2. dag.
I dag starter vi cykelturen, men vi lægger ud stille og roligt for lige at vende os til varmen. Turen i dag er relativt flad. Vi kører gennem rismarkerne (terrasser), traditionelle landsbyer og vi krydser det snævre pas ved Ayung-floden, som er Balis største flod. Vores mål efter turen er ikke Ayung-floden, men poolen på vores hotel, hvor der bliver serveret forfriskninger. Man kan slappe af og afspænde musklerne, evt. med en rolig spadseretur gennem Ubud.
Dagens længde, ca. 34 km., højdeforskel ca. 475 m. Asfaltvej, cyklen skal dog bæres 300 m. ved Canyon. Dagens længde er ca. 5 timer. Inklusiv morgenmad og frokost.
3. dag.
Dagen starter med en raftingtur på Ayung-floden, hvor vi over en strækning på ca. 10 km. skal nyde den helt unikke natur, mens vi holder godt fast i båden. Efter rafting fortsætter vi vores oplevelser på cykel, inden turen igen går til vores hotel i Ubud. Aftenen er til fri disposition, man kan for eksempel gå en tur i Ubuds små gader. Ønsker man at tanke kræfter til næste dag, kan vi anbefale at man prøver
”røget and” eller en ”bady guling” i en af de mange restauranter.
Dagens længde, ca. 28 km, højdeforskel ca. 210 m., rafting ca. 10 km. Dagens længde er ca. 6 timer. Inklusive morgenmad og frokost.
4. dag.
Så er hviledagene forbi, og i dag starter vi mod bjergene (Bedugul-højlandet). Hvis I fulgte vores råd om røget and eller baby guling, så har vi mulighed for at smide de ekstra kilo, som I tog på i går aftes. De første kilometer bliver relativt nemme, her kører vi langs kokosplantagerne og rismarkerne. Derefter bevæger vi os gennem frodig skov samt appelsinplantager op til Bratan-søen. Om eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, hotel Enjung Beji i Bedugul, hvor der er udsigt over Bratansøen, denne spøgelsesagtige matte kratersø.
Dagens længde ca. 41 km., højdeforskel ca. 750 m.. Asfaltveje. Dagens længde ca. 6- 7 timer. Inklusive morgenmad og frokost.
5. dag.
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Lovina. Dagen i dag byder på noget af det smukkeste landskab på Bali, og vi gør stop på steder, så vi rigtig får lejlighed til at nyde udsigten. Turen fører bl.a. forbi Git Git-vandfaldene. Vi cykler videre til Singaraja, der er den gamle hovedstad på Bali. Her besøger vi Gedong Kirtya-museet. Efter besøget går turen til Lovina for overnatning på Puri Bagus Lovina.
Dagens længde ca. 30 km., højdeforskel ca. 500 m.. Asfaltveje, dog ca. 1 km lava/sand. Dagens længde ca. 5-6 timer. Inklusive morgenmad og frokost.
6. dag.
I dag tager vi det roligt. Vi står tidligt op, og en båd venter på os, for vi skal ud for at opleve delfinerne (håber de er der, vi tager forbehold). Efter bådturen spiser vi morgenmad. Dagens cykeltur er ganske kort, vi kører til Sembrian Traditional Village, hvor vi skal overvære fremstilling af kokosolie, brun sukker samt balinesisk cognac, der er baseret på palmetræernes marv. Kaffepause med balinesiske kager. Vi indtager frokost ved Ponjok Batu Sea View restaurant, hvorefter turen går tilbage
til vores hotel. Inklusive morgenmad og frokost.
7. dag.
I dag kan vi kalde turen ”i gudernes fodspor”, for det er ikke uden grund, man kalder Bali for ”Gudernes ø”. På vores vej til Candi Dasa besøger vi balinesernes største helligdom, Modertemplet, Besakih. Efter et ophold ved templet cykler vi nedad langs floden Batu og langs rismarker, inden vi når frem til vores hotel Puri Bagus Candi Dasa.
Dagens længde ca. 55 km. Højdeforskel ca. 580 m.. Asfaltvej dog med nogle brostensområder. Dagens længde ca. 5 timer. Inklusive morgenmad og frokost.
8.dag.
Formiddagstur til bl.a. Tirtagangga, det smukke badepalads som ligger i det oprindelige afspændingsområde for kong Karangasem. Efter besøget cykler vi langs kysten, gennem byerne Culik og Tulamben, hvor vi beser det smukke Pura Batu Belah-tempel. Eftermiddag på hotellet, hvor vi nyder en tiltrængt 45 minutters fodmassage.
Denne er en kombination af gammel indonesisk og kinesisk teknik med henblik på at dulme fødderne samt at forbedre blodcirkulationen. Der anvendes traditionelt Lovina-olie til at varme fødder samt at styrke fodmusklerne med. Inklusive morgenmad samt frokost.
9.dag.
Formiddagstur i landlige omgivelser, gennem bl.a. Duda, Iseh og Sideman. Langs med vejen vil vi kunne opleve de lokale risbønder arbejde i marken. På et godt år kan man høste ris 3 gange, men det normale er 2 gange om året. Vi når frem til Bat Cave-templet samt saltminen i landsbyen Kusamba.
Eftermiddag på hotellet. Inklusive morgenmad og frokost.
10. dag.
Vi kalder denne dag ”Bali Cooking Class”. Der er tidlig vækning, og vores chef tager os med til det traditionelle marked for at gøre indkøb til vor Cooking Class. Efter at have købt ind gør vi et stop på hjemturen i Jasri Village, hvor vi ser balinesisk keramik, som er vigtig for madlavningen på Bali. Efter hjemkomst morgenmad. Klokken ca. 11:00 er det din/jeres tur til at lave frokost under kyndig vejledning af vores chef, og efter tilberedningen spiser vi frokosten. Eftermiddagen fri. Inklusive morgenmad og frokost (selv lavet).
11. dag.
Morgenmad på hotellet, dagen til fri disposition.
12. dag.
Morgenmad, dagen fri indtil afgang til lufthavnen. Det er muligt, at forlænge opholdet på Bali, fra 2 til 14 dage.