Golf i Bulgarien
Golfsporten i Bulgarien har indenfor de sidste par år opnået en stor popularitet. Specielt blandt landets mange gæster ved Sortehavet har der været en stigende efterspørgsel på at kunne spille golf, og bygningen af baner har for alvor taget fart i takt med den øgede turisme på kysten. Det er således et relativt nyt fænomen, men bulgarerne har med vanlig entusiasme kastet sig over de nye udviklingsmuligheder, og med god forståelse for kravene fra udøverne af golfsporten har de fået fat på nogle af verdens bedste golfarkitekter, og har skabt en række baner af høj international klasse.
Golf med udsigt
Specielt på Sortehavskysten, hvor det tempererede klima giver golfspillet gode betingelser fra det tidlige forår til det sene efterår, har interessen for at skabe nogle fantastiske rammer for sporten været stor. Balkan Holidays kan her tilbyde to nyanlagte golfresorts, som har alle tænkelige faciliteter kombineret med nogle enestående baner:
BlackSeaRama og
Lighthouse Golf Resort, som begge ligger ud til kysten, hvor panoramaet giver en ekstra dimension til spillet på banen eller fra klubhusets bar.
.jpg)
r.
BlackSeaRama
BlackSeaRama Golf & Villas er Bulgariens nyeste og mest elegante links golf-resort med en fantastisk beliggenhed på et klippeplateau. Golf-legenden Gary Player har som designer af BlackSeaRama Golf skabt en bane som, udover at være en udfordrende par 72 Championship-bane, byder på en storslået havudsigt, som gør at hvert hul er en fornøjelse at spille – også selvom svinget ikke lige arter sig...
Lighthouse Golf Resort
Lige nord for Balchik ud mod den bulgarske Sortehavskyst ligger det nyanlagte Lighthouse Golf Resort med en dejlig 18 hullers par 71 bane, Lighthouse Golf Club, som Ryder Cup-kaptajnen fra 2006, Ian Woosnam, har designet.
I tillæg til de flotte golfsenarier byder anlægget på mulighed for at overnatte i alt fra eksklusive ferielejligheder, et femstjernet hotel, Osiris (åbner 2011) til det tre-stjernede Fountain Park Hotel, som alle ligger inde på banens område. Hertil kommer en elegant restaurant, et spa- og wellness-center samt mulighed for at afholde konferencer med indlagte golf-breaks...