Navn:
  *
E-mail:
  *
Ønsker:
  *
Nyd foråret på Kreta. Nu med RABAT på kr. 1000,-

St. Konstantine - St. Elias 

St.Konstantine 

Sortehavets rolige kurby

St. Konstantine, det tidligere Drouzhba, bliver år for år mere populært blandt vores gæster, som nyder de små hyggelige sandstrande i bugterne og byens rolige atmosfære. Den lille kurby giver god mulighed for afslapning på strandene eller i skyggen af byens mange gamle ege- og bøgetræer. Afstandene i St.Konstantine er korte og fra alle vores hoteller når man nemt rundt i byen til fods.
 

Varme kilder

De første bygninger i St.Konstantine blev opført tilbage i 1908, og kur- og badebyen er den ældste på Sortehavskysten. Resorten opstod omkring nogle naturligt forekommende varme kilder, og flere hoteller i byen har swimming pools med 36-38 graders varmt mineralsk vand. På det 5 stjernede Grand Hotel Varna Spa and Resort findes et stort Spa-center, som tilbyder alt fra mineralske bade til mudderbehandlinger.  
 

Tæt på alt

St.Konstantine ligger kun 10 km. fra Varna, Bulgariens tredje-største by, som byder på fine shoppingmuligheder, cafeer, restauranter og interessante museer.

Der er endnu kortere afstand til de mange tilbud i Golden Sands, som kun ligger 9 km. fra St.Konstantine (se flere udflugter nedenfor).

 


Udflugter

Panoramatur

Lær området at kende, vi viser nogle af de vigtige steder, som man har brug for at kende. Herefter sættes turen mod Varna, som er Bulgarien 3. største by og den største havneby ved Sortehavet, her beser vi bl.a. den smukke katedral i Varna som dateres tilbage til 1880. Der vil også blive tid på egen hånd. Inden vi sætter turen hjem til hotellerne.

 

Balcik/Kaliakra

En smuk tur op langs kysten, første stop bliver i Balcik hvor vi skal se og nyde den botaniske have. Vi skal se dronning Marias lille slot, som hun byggede til sin elsker, som ligger smukt i parken ned til vandet. En kort rundvisning på slottet, inden turen går videre til Kaliakra, hvor vi skal se den store grotte. Turen er en rigtig dejlig tur for naturelskere, og for dem der ønsker at opleve noget.

 

Nessebar

Syd for Sunny Beach ligger den lille by/ halvø Nessebar. Nessebar er en af Bulgarien ældste byer, som er under beskyttelse af Unesco. Byen blev grundlagt 4. årh. før vor tidsregning. Nessebar byder på et rigt udvalg af gammel bulgarsk byggekunst. På Nessebar findes over 40 kirkeruiner, en rigtig perle. På vejen frem og tilbage kører vi gennem store vinmarker.

 

Oplev Bulgarien

Balkan Holidays mest populære udflugt. I dag skal vi opleve noget af det rigtige Bulgarien. Turen går via Varna til vort første stop »Den forstenede skov« som forskere mener er over 50 mil.år gammel. Herefter kører vi ind i landet, gennem det frodige bulgarske landskab. På turen besøger vi en traditionel bulgarsk landsby. Vi besøger også et vintapperi, undervejs indtages frokost. En tur hvor vi rigtig oplever det bulgarske folk i deres hverdag, samtidig oplever vi hvordan de bor.

 

Bjergfest

En rigtig traditionel bulgarsk aften. Vi bliver budt velkommen med brød, vin samt musik. Herefter indtager vi en rigtig bulgarsk middag med diverse vine, inden vi oplever bl.a. bulgarsk folkedans samt anden underholdning, en skøn aften.

 

Pubcrawl

- en aften, hvor man bliver rystet sammen

 

Sofia/Rila klosteret

- spørg venligst rejselederen

 

Istanbul

- spørg venligst rejselederen

 

 Klik her for bestilling af katalog 
 
 
 
Badeferie ved Sortehavet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Spa og Wellness ved Sortehavet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  Badeferie St. Konstantine
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Nessebar Sortehavet