Sunny Beach 

Rejser til Sunny Beach - Sortehavet

Måske lyder en 8 kilometer lang dejlig, gylden sandstrand, som noget nær en drøm, men på den Sortehavet i Sunny Beach er det virkelighed. Sunny Beach har en af Europas bedste badestrande med det fineste gule sand og Sortehavets indbydende badevand. Stranden på Sunny Beach er mellem 30 og 60 meter bred, og er simpelthen et paradis, hvis man er til sol, strand og vand og det oven i købet til nogle af de laveste priser i Europa.
Børnerabatter på de enkelte hoteller fremgår under priser og afgange.
 

Ferie for alle aldre

At rejse til Sunny Beach, er af mange kendt som de unges festby, men byen er endnu mere et oplagt ferievalg for familier med børn. Her er brede strande med en bilfri promenade, og hotellerne, som ligger lidt væk fra det levende bycenter, er børnevenlige med en rolig beliggenhed og mange legemuligheder. Lige uden for Sunny Beach ligger Action Aqua Park, et stort vandland med flere pools og sjove vandrutsjebaner. Det er ikke tilfældigt, at Sunny Beach er et af de mest populære rejsemål i Bulgarien, for her er der noget for enhver smag og til enhver alder.

Du kan se vejrudsigten for Sunny Beach her:
 
 

Strandliv for store og små

Stranden ved Sunny Beach har masser af aktiviteter for både børn og voksne: En rolig tur i vandcykel på det blå hav eller højt hængende i faldskærm efter en speedbåd i fuld fart langs kysten. På vand-scooter eller i en mini-katamaran bankende gennem bølgerne.
Få masseret den sidste stress ud af kroppen i et af de mange massage-telte på stranden. Søg skygge på en af de mange beach-barer langs strand-promenaden eller få serveret et stykke vandmelon eller et koldt glas fadøl i liggestolen under din parasol.
Husk, at ønsker man 2 liggestole og parasol ved stranden koster det ca. 30 leva/dag/sæt, som betales på stedet.
 
 

Lav en god handel

Byens hjerte, Blomstergaden, strækker sig som en livsnerve fra stranden op gennem byens centrum og ender ved byens bazar. På markedet og i de små butikker finder man alt fra de store designer mærkevarer, tasker og cd’er til det traditionelle håndværk som håndlavet keramik, smykker, kniplinger og strik - stort set alt til en pris, man får handlet sig frem til.
 
 

Restauranter for enhver smag

I Sunny Beach findes restauranter, der serverer alt fra typisk bulgarsk mad, thai- og kinesisk mad, og mexicanske specialiteter. Flere af restauranterne har levende musik om aftenen, hvor et lille band spiller nye og gamle kendinge, mens kokken ser til at den spidstegte pattegris, lam eller kyllingerne drejer rundt foran grillen og bliver gyldne på alle sider.
 
 

Sunny Beach sover aldrig

Når mørket sænker sig over Sunny Beach og byens tusinde lys bliver tændt, skifter pulsen rytme i Blomstergaden og nattelivet kommer langsomt i gang. I den livlige nat finder man alt fra det toptrimmede diskotek i Blomstergaden til de mange mindre barer og caféer. Nyd fx en go´nat drink på en af strandbarene under stjernerne til lyden fra havet.

Travelmarket Interactive