Udflugter fra Sunny Beach og Nessebar

Start ferien i Bulgarien med at lære rejsemålet at kende.
Rejser du til Bulgarien for lidt mere end sol og strand, kan vi også tilbyde spændende udflugter. Nedenfor kan du se udvalget af de udflugter vi har, og du kan bestille din udflugt hos din guide på rejsemålet.
Vores udflugter bliver opdateret hver sommer, ændringer kan forekomme.

Udflugterne gennemføres med vores danske guide ved mindst 10 tilmeldte. Ved mindre antal tilmeldte udføres udflugterne med engelsk talende lokalguide fra Balkan Holidays. Nærmere informationer om udflugter finder du i vores infomapper på hotellerne, og du er naturligvis også altid velkommen til at spørge din guide på destinationen.
(Der tages forbehold for ændringer samt annulleringer ved for lidt tilslutning).
Børnepriser er mellem 2-11 år. Børn under 2 år medfølger gratis, men skal tilmeldes.

Aflysning af udflugter skal ske senest 48 timer før, da betaling ellers bortfalder.

Udflugter:

1. Panoramatur
2. Landsbytur
3. Jeepsafari*
4. Lazyday cruise*
5. Kræmmermarked i Sozopol og byrundtur i Bourgas
6. Khan's Tent*
7. Byrundtur i Varna og Aladja klostret
8. Istanbul*
Nessebar, Bulgarien

1. Panoramatur

Lær dit feriested ordentligt at kende fra første dag!

Ved ankomst til et nyt feriested, kan det nye godt virke en smule overvældende, derfor arrangerer vi en tur i Sunny Beach og omegn. Billetterne skal købes hos guiderne.

Vi starter med at køre op til Hanska Shata, hvor der er en imponerende udsigt over bugten. Så husk kameraet. 

Herefter går turen til Nessebar, der blev  grundlagt i det 4. århundrede før vor tidsregning og i dag er under beskyttelse af UNESCO.  I Nessebar kan man vælge mellem en tur med guide til nogle af de fantastiske kirkeruiner, som Nessebar byder på, eller man kan gå på egen hånd. Selv om du tager med på en guidet tur, vil der stadig være tid på egen hånd efter rundvisningen.


Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.

Panoramatur - Balkan Holidays

2. Landsbytur

Unik uld maskine, underholdning og ubegrænset vin!
Her får I muligheden for at foretage en rejse tilbage i tiden.

Sådan kan man i hvert fald let føle det ved ankomsten til Landsbyen Erkech, hvor faldefærdige huse, fritgående dyr og et helt andet tempo end i Sunny Beach, giver et indtryk af, at tiden er gået i stå. 
Vi anbefaler turen til alle, der vil opleve noget mere og andet end sol, strand og varme på ferien. 

Der er afgang fra Sunny Beach sen eftermiddag og efter ca. 45 min. kørsel op gennem baglandet og gennem landsbyer er vi fremme ved bjerglandsbyen, der står i skarp kontrast med neonlysene i Sunny Beach. 
Vi går gennem landsbyen og besøger den gamle kirke og får mulighed til at komme ind i et ældre ægtepars bolig, som ernærer sig ved at spinde uld og har en gammel tysk uldmaskine som vi ser i aktion, inden turen går til den lokale restaurant, hvor vi bydes velkommen på traditionel vis. Herefter serveres en 4-retters menu med tilhørende vin ad libitum.  

Under middagen vil der blive underholdning med musik, sang og folkedans fra lokale unge mennesker, som måske ikke er helt så professionelle som det, der vises andre steder, men til gengæld giver det en mere ægte og uspoleret indblik i den særlige bulgarske folkloretradition.
Aftenen slutter med opvisning af dans på glødende kul.   

Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Landsbytur i Bulgarien med Balkan Holidays
Landsbytur i Bulgarien omkring Sunny Beach med Balkan Holidays

3. Jeepsafari

Hiv en dag ud af kalenderen og tag med på JEEP  SAFARI – en oplevelse du sent vil glemme.
 
I bliver hentet af chaufføren om morgenen og til lyden af den kraftige motors brølen, bliver I ført ind i hjertet af den bulgarske ”jungle”. I hælene på de andre jeeps finder vi vej gennem det fantastiske landskab af veje, man ikke troede, var mulige at køre på. 
Til frokost gør vi holdt i udkanten af en lille landsby, hvor vi skal ind på et gammelt landsted, hvor der serveres lokale drikkevarer og god mad. Her kan vi få et fantastisk indblik i, hvordan man levede i gamle dage, da landstedet har bevaret en del af de gamle bygninger som bl.a. et lille tøjhusmuseum. 
Udsigten over det frodige bulgarske landskab og den flotte kyststrækning vil virke som balsam for sjælen, før det atter er tid til at vende tilbage til Sunny Beach. 
 
Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Jeep safari med Balkan Holidays i Sunny Beach
Udlfugt jeepsafari - Balkan Holidays

3. Lazy day cruise

Dette er, som navnet beskriver, EN DOVEN DAG PÅ EN BÅD.

Efter alle er om bord på bussen køres der til Nessebar, hvor vi sætter sejl og sejler ud til Sunny Beachs bugt.
Båden er indrettet således, at alle kan dase som de ønsker det, siddende eller liggende.
Vi sejler langs Sunny Beach og stopper undervejs, hvor der bliver mulighed for at fiske fra båden, eller tage sig en svalende dukkert i Sortehavet.
Frokosten serveres ombord på båden og alle drikkevarer er inkluderet i prisen.
Ud på eftermiddagen er vi igen i havn i Nessebar, hvor vi bliver kørt tilbage til Sunny Beach. En dag for enhver, der elsker sol, hav, ”dasen” og opvartning.
Husk solcreme og evt. en kasket.

Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Lazy day cruise

4. Kræmmermarked, Sozopol - Ropotama

Marked, seværdigheder og sejltur på Ropotamo floden.
 
På denne heldags-udflugt får I mulighed for at opleve charmen på den sydlige Sortehavskyst. Vi besøger et marked, Sozopol og får en sejltur på den skønne flod Ropotamo, der ligger i et skønt naturomrade.
 
Fra morgenstunden kører vi til Kræmmermarked i landsbyen Kableshkovo, hvor vi får ca.1 time på egen hånd inden vi kører videre til fiskerbyen Sozopol, byen med sine charmerende gamle huse, snoede gader og hyggelige boder, hvor der sælges alt mellem himmel og jord.

Vi besøger det arkæologiske museum inden vi indtager en dejlig 4 retters bulgarsk frokost. Og selvfølgelig vil der også være mulighed for at undersøge Sozopol på egen hånd.

Efter frokosten går turen videre til naturområdet ved floden Ropotamo, for at tage på en dejlig sejltur.
 
Pris og dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Kræmmermarked i Bulgarien - Balkan Holidays
Kræmmermarked i Sunny Beach

5. Khan's tent

Unik middag, fantastisk udsigt og forbløffende show!
 
Kongens telt ligger på en bakketop med en skøn udsigt lige uden for Sunny Beach. Personalet, der er vellignende bulgarske krigere, serverer en udsøgt middag, mens man nyder den fantastiske udsigt ud over Sunny Beach og Nessebar. 
Glæd jer til et utroligt show, der foregår under middagen, og under showet kan man snildt komme til at kaste tankerne tilbage til 800 tallet.
Under dette fascinerende show, vil man kunne opleve modige ild slugende bulgarere, flaminco dansende piger, akrobatik og et væld af imponerende vovehalse. 
En aftenoplevelse man sent glemmer.
 
Pris og dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Khans Tene i Sunny Beach - Balkan Holidays
Khans Tene i Sunny Beach

6. Varna - Aladja klostret

Delfinshow, bulgarsk historie og unikke seværdigheder
 
Denne dag kørers der nordpå gennem smukke landsbyer. Turen går langs Balkan bjergene til Bulgariens 3. største by Varna.
Vores første ophold er Bulgariens største delfinarkvarium, hvor vi skal se et delfinshow. Derefter går turen til Aladja Klosteret, som er et af de mest berømte bjergklostre, som munke beboede på Sortehavskysten i det 13. og 14. århundrede. Her ser vi bl.a. resterne af kapellet og kirken.
Efter denne tidsrejse kører vi ind til centrum af den moderne by Varna, hvor der bliver tid til at gå rundt på egen hånd, at handle og købe sig lidt frokost. 
Har man mod på mere kulturhistorie, kan man besøge den smukke katedral ”Jomfru Marias Himmelfart” eller det arkæologiske museum, hvor man kan se noget af det ældste guld, der nogen sinde er fundet.
Efter nogle timer på egen hånd, kører vi tilbage til Sunny Beach.
 
Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.

7. Istanbul 2 dage

Byen mellem 2 kontinenter!
 
Er man villig til at ofre et par dage af sin ferie på én af de helt store storbyoplevelser, tilbyder vi en tur til den spændende og spektakulære storby Istanbul, med mere end 15 mio. indbyggere. Byen byder på en fantastisk historie, og var under de tidligere navne Byzans og Konstantinopel hovedstad i det glorværdige Østromerske rige.

Byen har utrolig mange seværdigheder, og blandt dem der besøges på denne tur er Topkapi Paladset, den Blå Moske og Hippodromen. Disse steder besøges første dag og er inkluderet i den pris der betales for turen. 

Efter aftensmad på hotellet arrangeres en frivillig tur på natklub med Show, som koster ekstra.

Næste dag kan I gå på egen hånd eller tage med på en ekstra udflugt mod betaling, hvor I kommer på sejltur igennem Bosporus-strædet, besøger Hagia Sophia kirken og kommer på shopping tur i den historiske Grand Bazar. Denne sidste tur kan absolut anbefales.
Man er hjemme i Sunny Beach sent om aftenen på dag 2.

Udflugten køres med engelsk-talende guide, og ændringer i programmet kan forekomme.

Pris & dag : Spørg venligst guiden på destinationen.
Istanbul udflugter med Balkan Holidays
Istanbul udflugt - Balkan Holidays

Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.
Travelmarket Interactive